Forfærdelige billeder: Kvindelig fodboldfan fik bank foran sin datter

En argentinsk fodboldfan får ar for livet efter et voldsomt overfald

  • (Foto fra facebook)
(Foto fra facebook)
1/3
Næste »

Den 33-årige argentinske fodboldfan Lorena Sabio har fået et forfærdeligt minde for livet.

Hun var på vej til en fodboldkamp med sin otteårige datter Altea, hvor favoritklubben River Plate skulle møde Boca Juniors i den bedste argentinske række.

På vej mod stadion blev hun opdaget i sin River Plate-trøje af fans af den rivaliserende klub, og det fik vanvittige konsekvenser for Sabio, da en mand kom hen mod hende.

- Jeg kunne slet ikke forstå det. Han slog mig bare direkte i hovedet, har Sabio efterfølgende fortalte lokale medier.

På Facebook har hun - i håb om at politiet fanger gerningsmanden - offentliggjort forfærdelige billeder af sit ansigt efter overfaldet, for hun måtte ikke kun indkassere et enkelt slag.

Gerningsmanden, som hun føler sig sikker på er en mand med kælenavnet 'Ketchup', fordi han kan lide at få sine rivaler til at bløde, fik snart selskab af andre fodboldbøller, og de gav moren så læsterlige klø, at lægerne har meddelt, at arrene i Lorena Sabios ansigt vil være der for evigt.

Se også: Det rene vanvid: Fodboldspiller tæsket ihjel af fans

- Jeg lå på jorden og var næsten ikke ved bevidsthed, og han sagde til mig, at jeg skulle blive der, og advarede mig mod, at hvis jeg gik til politiet, så ville jeg betale prisen.

- Han har truet mig, og hans familie har bedt mig om at stoppe kampagnen mod ham. Men hvad mere kan de gøre mod mig? De har allerede smadret mit ansigt, forklarer den stakkels fodboldfan.

- Jeg har svært ved at spise, og jeg har brug for adskillige operationer, som jeg ikke har råd til, for at blive rask igen, og min datter har mareridt.

- Den mand er sindssyg, og medmindre nogen får stoppet ham, så vil han formentlig bare fortsætte og næste gang måske slå nogen ihjel, lyder det fra en bekymret mor.

Politiet har endnu ikke anholdt den mistænkte, og det er den manglende anholdelse, som altså har fået Lorena Sabio til at offentliggøre billeder og sin historie i håb om, at de fanger ham.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen