Han har fodboldens mest uheldige navn: 'Nu har jeg lært at leve med det'

Peruvianske Osama Vinladen er netop udtaget til Perus U15-landshold - og han har lært at leve med sit navn

Her er han så - Osama Vinladen. Se ham i aktion for Peru her

Knægten er 14 år, han er på vej frem i peruviansk fodbold, og han er netop blevet udtaget til det peruvianske U15-landshold.

Det er der i og for sig ikke noget unikt i - det sker flere gange hver sæson.

Næ, det unikke ligger i navnet. For den 14-årige knøs fra klubben Unión Comercio i det nordlige Peru hedder Osama Vinladen.

Jep, den er god nok. Næsten det samme som terroristen Osama bin Laden, der blev verdenskendt efter terror-angrebet mod World Trade Center i New York i 2001.

Dengang var Osama Vinladen ikke født, men hans forældre må have været helt bevidste om navnet, da de et par år senere navngav ham. For navnene Osama Vinladen er deres opfindelse. Hans efternavne er nemlig de helt almindelige Jimenez López.

Nå, men 14-årige Vinladen er altså udtaget til en turnering i Argentina - og derfor har den peruvianske sportssite depor.pe haft en snak med ham. Om fodbold og om hans specielle navn.

- Er du nogensinde blevet mobbet på grund af dit specielle navn?

- Ja, hele tiden. Mine venner drillede mig, men jeg tog det roligt. til at begynde med gik det mig på, men nu har jeg lært at leve med det. Nu føler jeg bare, at det er normalt.

- Har din far aldrig fortalt dig, hvorfor han gav dig det navn?

- Nej, aldrig. Jeg har spurgt ham, men han undgår bare at tale om det.

- Har du tænkt på at ændre navn, når du fylder 18?

- Ja, jeg har tænkt over det. Jeg tager det op, når den tid kommer, siger Osama Vinladen, der i samme interview afslører, at han spiller på højre wing eller som en klassisk 10'er - og at hans store idol er Lionel Messi.

Se også: Bizar fusker-sag: Hackere snød kinesisk superklub i Hulk-handel

Se også: Grotesk selvmål kan koste hundrede af millioner
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen