Kæmpe skandale tårner sig op: PSG-ejer mistænkt for VM-bestikkelse

Statsanklageren i Schweiz mistænker Nasser al-Khelaifi og hans mediekoncern for at bestikke sig til tv-rettigheder

Rigmanden Nasser al-Khelaifi, der ejer fodboldklubben Paris Saint-Germain, er under mistanke i en stor sag om bestikkelse.

Statsanklageren i Schweiz mistænker PSG-ejeren for at være indblandet i et forsøg på at sikre sin mediekoncern, Bein Media Group, tv-rettighederne til VM i 2026 og 2030.

Det skulle ske gennem bestikkelse af den tidligere generalsekretær i Det Internationale Fodboldforbund (FIFA), Jerome Valcke, der blev fyret i januar 2016.

To andre personer, deriblandt en chef hos Bein Media Group, er involveret i sagen.

Jerome Valcke blev afhørt torsdag i Schweiz, efter at ejendomme i Frankrig, Grækenland, Italien og Spanien er blevet ransaget i en fælles europæisk politiaktion.

Sagen blev indledt 20. marts, men mistanken er blevet holdt hemmelig frem til denne uge. De nye oplysninger kan for alvor sende ringe gennem vandet i forhold om mystikken vedrørende Qatars tildeling af værtskabet for VM i 2022.

Det fortæller Ekstra Bladets sportskommentator, Jan Jensen, der har stillet skarpt på FIFA-skandalerne og Qatar-forbindelsen talrige gange

- Nasser al-Khelaifi er helt central i forhold til, at Qatar fik VM. På det tidspunkt var Jerome Valcke generalsekretær i FIFA, og der var en tæt forbindelse mellem Qatar og FIFA. Der har længe været formodninger om, at de købte sig til VM. Mistanken var i forvejen stor, og med disse nye oplysninger er den kun blevet større siger, siger Jan Jensen.

Sideløbende med den nye sag kæmper Jerome Valcke i øjeblikket for at få omstødt en 10-årig udelukkelse fra al fodbold hos Den Internationale Sportsdomstol (CAS).

- Valcke er allerede anklaget for at have solgt tv- og kommercielle rettigheder til VM-slutrunderne for at tjene penge til sig selv, siger Jensen med henvisning til en billetskandale i forbindelse med VM i 2014 i Brasilien.

- Nu er FIFA og andre instanser nødt til at få undersøgt det her en gang for alle. Er VM-slutrunden 2022 købt? Eller er den sikret på fair vis? Mere og mere taler for, at Qatar har købt sig til det, siger Jan Jensen.

43-årige Nasser al-Khelaifi, der kommer fra Qatar, ejer PSG og er grundlægger af Bein Media Group.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:David Attardo
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen