Scorer han igen? Bendtner flirter med langbenet teenage-skønhed

Nicklas Bendtner er set sammen med en 19-årige dansk pige. Snapchat afslører, at de to har en heftig flirt kørende

Nicklas Bendtner har ikke kunnet skrive mange mål på CV'et på fodboldbanen på det seneste - nu scorer han til gengæld uden for banen. Foto: Tycho Gregers
Nicklas Bendtner har ikke kunnet skrive mange mål på CV'et på fodboldbanen på det seneste - nu scorer han til gengæld uden for banen. Foto: Tycho Gregers

Det kører for Nicklas Bendtner lige for tiden. Den danske bomber har fået kontrakt i Rosenborg, hvor han skal genfinde tidligere tiders storhed foran målet.

Men der er muligvis også succes uden for banen. Her er der grund til at tro, at angriberen måske har scoret en ny kvinde i sit liv.

Bendtner er i hvert fald blevet set sammen med den 19-årige dansker Natasja Madsen. Tirsdag formiddag mødte Ekstra Bladet de to ude foran Tivoli, hvor de kom gående sammen. 

Vi spurgte, om vi måtte få en kommentar fra Bendtner og Natasja Madsen. Men det afviste Nicklas Bendtner dog pænt.

Bendtner-billeder på Snapchat
Til gengæld fremgår det af Natasja Madsens Snapchat, at hun mandag var sammen med den gode Bendtner.

Her lagde hun en såkaldt 'my story' ud til sine følgere, hvor hun lå og puttede under dynen med Bendtner. Til det billede skrev hun følgende:

- Hjemme igen med ham her efterfulgt af et rødt hjerte og et par sammenklappede hænder.

Dermed mere end antyder den danske teenager, at hun er sammen med Bendtner. Dog uden at noget officielt er blevet bekræftet.

De to har set noget til hinanden et stykke tid. De blev i hvert fald set sammen i midten af februar, hvor de var til The Weeknd-koncert i Royal Arena.

Student fra Holte
Det er ikke meget, vi ved om Natasja Madsen. Sidste år blev hun student fra handelsskolen i Lyngby, og af hendes Facebook-profil fremgår det, at hun er fra Holte.

Så er hun desuden flittig på sin Instagram-profil, hvor hun lufter sine lange, gyldne ben. Både på badestrande og foran store vinduespartier.

Ekstra Bladet har henvendt til Natasja Madsen for at høre, om hende og Bendtner officielt danner par. Men hun er ikke vendt tilbage.

Tidligere har Bendtner dannet par med Julie Zangenberg, den new zealandske  model Reanin Tigerlily Johannink og model og baronesse Caroline Fleming. Sidstnævnte har han sønnen Nicholas med. 

Mandag landede Bendtner i København efter knap en uge med sin nye klub Rosenborg på træningslejr.

Bendtner fik søndag 'debut' for sin norske klub i en træningskamp mod islandske Hafnarfjordur under træningslejren i Marbella.

Efterfølgende ville fremmødte medier tale med den nye stjerne i norsk fodbold.

Afviste pressen
Men medierne blev pure afvist af den danske angriber med beskeden om, at han ikke måtte tale med pressen.

- Stig Inge (sportsdirektør Rosenborg, red.) har sagt, at jeg ikke skal tale med jer, før den første ligakamp, lød det fra danskeren inden han smuttede ind i omklædningsrummet.

Den beslutning blev dog mandag morgen omstødt Rosenborgs bestyrelsesformand Ivar Koteng.

- Rosenborg skal være helt åben, og Bendtner vil blive interviewet ligesom alle andre fodboldspillere. Der vil kun være nogle enkelte tilfælde, hvor han skal beskyttes mod pressens store interesse, ligesom det tidligere er sket med Pål André Helland (Rosenborg-spiller, red.), fortæller Ivar Koteng.

- Jeg ved ikke helt, hvordan det er opstået. Måske var det ham selv, der bluffede for at undslippe pressen for en stund, eller også har der måske været nogen, der er kommet til at sige noget dumt. Men det skal nok ordne sig alt sammen, siger han.

Bendtner og Rosenborg spiller første ligakamp i den nye sæson af Tippeligaen den 2. april. Her møder de hjemme Odd.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læst i sport liste
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen