16-årig målmandsfænomen hyldet for storslået redning

Gianluigi Donnarumma bliver ved med at præstere på højt niveau for den italienske storklub AC Milan. I kampen mod AS Roma var han Milano-klubbens bedste, hvor han bemærkede sig med en fantastisk redning

TV: 16-årig Milan-målmand med pragtredning - se den her
1/2
Næste »

Du kan lige så godt vænne dig til navnet Gianluigi Donnarumma.

Den unge italienske målmand har i denne sæson været på alles læber, efter han slog igennem på AC Milans førstehold.

Den italienske storklub har ellers den rutinerede, tidligere Real Madrid-keeper Diego Lopez i truppen, men træner Sinisa Mihajlovic har holdt fast ved det 16-årige målmandsfænomen, der har spillet stabilt og til tider leveret fabelagtige redninger.

Dem diskede han også op med i lørdagens 1-1-brag mod AS Roma, hvor Donnarumma var udeholdets bedste.

En af redningerne skilte sig dog ud. Tyske Antonio Rüdiger sendte et kraftfuldt hovedstød afsted mod mål efter et hjørnespark, men den unge italiener reagerede fantastisk på forsøget og hev en flot, flot refleksredning frem.

Se den imponerende redning i videoen øverst i artiklen

- En helt fabelagtig refleks fra AC Milans 16-årige målmand Gianluigi Donnarumma mod Roma

- Gigi Donnarumma har lige lavet sit livs redning i en alder af 16 år. Fremragende reaktion, der forhindrer Rüdiger i at score sit andet mål i kampen

Donnarumma blev - udpver redningen - også hyldet for sin indsats i hele kampen af fans og journalister.

Den store italienske sportsavis Gazzeta dello Sport giver målmanden karakteren 7,5 - den bedste af alle Milan-spillere - og skriver:

- AC Milan skal takke Donnarumma for hans flotte redninger i starten af opgøret. Holdet manglede kreativitet og effektivitet frem ad banen, men den unge keeper viste endnu engang flot mod og spil og holdt Milan inde i kampen - længe nok til udligningen fra Kucka.

- Det var takket være ham, at Milan kun var bagud med et enkelt mål ved pausen med flere nøgleredninger. Det var endnu en overbevisende præstation fra den unge knægt, som forsætter med at vise modenhed i en så ung alder, skriver avisen. 

Donnarumma er ikke kun god med hænderne.

TV: Gense denne situation fra en kamp i december, hvor den 16-årige viste stort coolness.

 

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen