Persondata politik
Italiensk fodbold

Zlatan og Thiago Silva solgt til PSG

AC Milan-ejer Silvio Berlusconi bekræfter, at de to spillere er blevet solgt til den ambitiøse franske klub

Fodbold Mest læste

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Så skulle de sidste detaljer være faldet på plads i en af sommerens helt store handler i international fodbold.

AC Milan-ejer Silvio Berlusconi bekræfter således over for både La Gazzetta dello Sport og Sky Sport 24, at Zlatan Ibrahimovich og Thiago Silva er blevet solgt til Paris Saint-Germain.

- Ja, jeg har solgt Zlatan Ibrahimovic og Thiago Silva til PSG. Det vil spare os 150 mio. euro på to år, siger han til La Gazzetta dello Sport.

Den ambitiøse franske klub har ifølge den italienske sportsavis betalt 65 mio. euro (483 mio. kr.) for den svenske angriber og den brasilianske midterforsvarer, og deraf kan man også konkludere, at der tilsyneladende lå en pæn hyre og ventede på de to spillere, hvis de skulle blive hos italienerne.

Hvordan Berlusconis beløb på 150 mio. skal forstås, er lidt usikkert, men La Gazzetta mener at vide, at AC Milan vil spare omkring 60 mio. euro på løn til de to spillere, og tillagt salgssummen på 65 mio. euro når beløbet i så fald op på 125 mio. euro - der eventuelt kan bruges på indkøb af nye spillere, som f.eks. Carlos Tevez eller Eden Dzeko, som skulle være i klubbens søgelys.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik