Først solgte AC Milan stjernerne Thiago Silva og Zlatan Ibrahimovic til Paris
Saint Germain, og nu kan endnu en profil være på vej væk fra den skrantende
storklub.
Således har landsholdsangriberen Antonio Cassano bedt om at blive solgt. Det fortæller vicepræsident Adriano Galliani, der har accepteret, at profilen snart er fortid i den sort-røde trøje.
Se også: Læs også: Se også: AC Milan vil bytte sig til Bendtner
Cassano får dog stadig hjemmebane i Milano, for hans næste klub bliver med stor sandsynlighed bysbørnene fra Inter, der til gengæld ventes at sende en anden landsholdsspiller, Giampaolo Pazzini, den anden vej.
- Der bliver forhandlet, det er sikkert, og vi må se. Som ved alle andre forhandlinger kan det ende positivt eller negativt. Jeg vil ikke benægte, at der er noget i gære. Det var Cassano selv, der bad om en transfer, siger Galliani ifølge bold. dk til footballitalia.net.
