Kritikerne har været hårde ved Juventus, fordi de zebrastribede ikke ligefrem
har scoret mål på samlebånd i denne sæson, hvis man lige ser bort fra
CL-ydmygelsen af FC Nordsjælland.
Men lørdag aften flød målene frit, da 'Den Gamle Dame' var på visit hos oprykkerne Pescara, der havde danske Matti Lund Nielsen i startopstillingen.
Hos gæsterne sad Nicklas Bendtner igen på bænken, og herfra kunne han se kollegerne gå amok i en sandt målrus, som resulterede i en overbevisende 1-6 sejr.
Se også: Læs også: Bendtner flygtede efter sejren
1-5 stod der på måltavlen efter de første 45 minutter, hvor hjemmeholdet ikke fik et ben til jorden.
Arturo Vidal, Fabio Quagliarella (2), Kwadwo Asamoah og Sebastian Giovinco stod for målene før pausen, mens Emmanuel Cascione fik pyntet for Pescara.
I anden halvleg fuldendte Quagliarella sit hattrick, inden han 20 minutter før blev afløst af Bendtner, der dog ikke fik puttet bolden i kassen, og dermed stadig har sit første mål i Juventus-trøjen til gode.
