Den tidligere OB- og FC Nordsjælland-spiller Matti Lund Nielsen har fået ny
træner for tredje gang i sin tid hos den italienske Serie A-klub Pescara.
Oprykkerne har ansat Cristiano Bergodi som ny træner, efter at Giovanni Stroppa gik af i søndags.
48-årige Bergodi, som spillede fem sæsoner for Pescara i sin aktive karriere i 1980'erne, blev præsenteret og havde sin første træning tirsdag.
Pescara ligger tredjesidst med 11 point efter 13 kampe.
