Inter må undvære angriberen Antonio Cassano i klubbens to næste kampe, efter
at han gik verbalt amok på dommeren efter Inters 2-2-kamp søndag hjemme mod
Cagliari.
Inter følte sig snydt for et straffespark i kampens afslutning, og derefter kom Cassano med heftige udbrud mod dommeren, hvilket det italienske fodboldforbund nu har kvitteret for med karantænen.
Inters træner, Andrea Stramaccioni, fik et rødt kort af dommeren og får en enkelt dags karantæne.
