For tredje udekamp i træk fik AC Milan point med hjem fra en Serie A-kamp,
selvom milaneserne kom bagud.
Og efter to gange 2-2 snuppede Massimo Alegris tropper sågar alle tre point denne gang, da de på Sicilien i den svære kamp mod Catania vendte 0-1 til 3-1 og rykkede op på syvendepladsen i Serie A.
Efter første halvleg førte Catania fortjent efter Nicola Lagrottaglies flotte hovedstøds-scoring efter hjørnespark i det 11. minut, men da Pablo Barrientos kort inde i anden halvleg modtog sit andet gule kort og blev vist ud, vendte kampen til AC Milans fordel.
Og gæsterne var ikke sene til at udnytte overtallet, da supertalentet Stephan El Shaarawy med sit 11. sæsonmål få minutter senere bragte balance i regnskabet.
Læs også: Se også: AC Milan slår Juventus på tvivlsomt straffe
Serie A-topscoreren var dog i offsideposition, da han styrede bolden i mål, og målet burde således ikke have været anerkendt.
Med Milan som spilstyrende var holdet dog ikke sene til at slå til endnu en gang, da Kevin-Price Boateng fornemt drejede bolden ind fra 20 meter blot 11 minutter inde i anden halvleg.
Milan var efterfølgende i kontrol og ramte bl.a. stolpen før en særdeles hårdt dømt udvisning af målscorer Boateng i sidste minut af den ordinære spilletid kortvarigt skabte illusionen om fornyet spænding.
Men El Shaarawy ville det anderledes og drejede med det samme bolden fornemt ind i det lange hjørne til 3-1 fra venstre side i feltet. Et fremragende mål af den 20-årige italiener - og sæsonens 12. i 14 runder.
