Nyt flot Milan-comeback

Milaneserne sejrede på udebane mod Catania - men blev også hjulpet på vej af offsidemål og rødt kort til modstanderen

For tredje udekamp i træk fik AC Milan point med hjem fra en Serie A-kamp, selvom milaneserne kom bagud.

Og efter to gange 2-2 snuppede Massimo Alegris tropper sågar alle tre point denne gang, da de på Sicilien i den svære kamp mod Catania vendte 0-1 til 3-1 og rykkede op på syvendepladsen i Serie A.

Efter første halvleg førte Catania fortjent efter Nicola Lagrottaglies flotte hovedstøds-scoring efter hjørnespark i det 11. minut, men da Pablo Barrientos kort inde i anden halvleg modtog sit andet gule kort og blev vist ud, vendte kampen til AC Milans fordel.

Og gæsterne var ikke sene til at udnytte overtallet, da supertalentet Stephan El Shaarawy med sit 11. sæsonmål få minutter senere bragte balance i regnskabet.

Læs også:

Italy Soccer Serie A Italiensk fodbold - 25. nov. 2012 AC Milan slår Juventus på tvivlsomt straffe

Serie A-topscoreren var dog i offsideposition, da han styrede bolden i mål, og målet burde således ikke have været anerkendt.

Med Milan som spilstyrende var holdet dog ikke sene til at slå til endnu en gang, da Kevin-Price Boateng fornemt drejede bolden ind fra 20 meter blot 11 minutter inde i anden halvleg.

Milan var efterfølgende i kontrol og ramte bl.a. stolpen før en særdeles hårdt dømt udvisning af målscorer Boateng i sidste minut af den ordinære spilletid kortvarigt skabte illusionen om fornyet spænding.

Men El Shaarawy ville det anderledes og drejede med det samme bolden fornemt ind i det lange hjørne til 3-1 fra venstre side i feltet. Et fremragende mål af den 20-årige italiener - og sæsonens 12. i 14 runder.

Catania-Milan 1-3 (1-0)

1-0 Nicola Legrottaglie (11. minut). 1-1 Stephan El Shaarawy (53. minut). 1-2 Kevin-Prince Boateng (56. minut). 1-3 Stephan El Shaarawy (90. minut).

Udvisning: Pablo Barrientos, Catania (49.), Kevin-Prince Boateng, Milan (90.).

Tilskuere: 14.000.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste i Italiensk fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Benfica forlænger med erfaren angriber
Sørensen må se bort fra Skirtladze til pokalkamp
Wieghorst før Silkeborg-kamp: Vi prioriterer pokalen højt
Eventyrlystne Söder vil søge nye udfordringer
Valencia: Vi henter Zaza på permanent aftale
Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere