Inter snubler endnu en gang i Serie A

Det italienske tophold Inter kiksede hjemme mod Cagliari, som formåede at tage fra Milano med et 2-2-resultat.

  • Antonio Cassano holdes godt af Daniele Conti i søndagens kamp. (Foto: AP)
Antonio Cassano holdes godt af Daniele Conti i søndagens kamp. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i Italiensk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Inter har ambitioner om at vinde det italienske mesterskab, men Milano-holdet får svært ved at indfri det mål, hvis holdet bliver ved med at skuffe mod de mindre hold i Serie A.

Søndag eftermiddag spillede Inter blot 2-2 hjemme på Giuseppe Meazza mod midterholdet Cagliari.

Den argentinske angriber Rodrigo Palacio bragte Inter planmæssigt foran efter 11 minutter, men Cagliari svarede godt igen.

Kort før pausen udlignede Marco Sau til 1-1, inden den 25-årige italienske Cagliari-angriber også øgede til 2-1 efter 66 minutter

Læs også:

Se også: Øv for Bendtner: Fik kun syv minutter

Og der skulle et selvmål fra udeholdets Davide Astori til, før Inter fik reddet et enkelt point i land.

I sidste weekend tabte Inter skuffende med 2-3 ude til Atalanta, og de to skuffende resultater i træk for Inter kommer ellers efter en flot 3-1-sejr ude over Juventus, der forinden ikke havde tabt i 49 ligakampe i træk.

Inter har nu 28 point efter 13 kampe på ligaens andenplads og halter fortsat fire point efter førerholdet Juventus, som spillede 0-0 hjemme mod Lazio lørdag aften.

Læs også:

Se også: Stærkt comeback af Milan

Fiorentina vandt søndag 4-1 hjemme over Atalanta og rykker op på siden af Napoli på tredjepladsen, efter at Napoli lørdag spillede 2-2 hjemme mod AC Milan.

Forsvarsspilleren Frederik Sørensen spillede hele søndagens kamp for Bologna, som vandt 3-0 hjemme over Palermo. Dermed rykkede Bologna fri af nedrykningspladserne og har nu 11 point efter 13 kampe.

Midtbanespilleren Matti Lund Nielsen fik også fuld spilletid for oprykkerne Pescara, som tabte 0-1 ude til Siena. Pescara har også 11 point lige over stregen.

Seneste i Italiensk fodbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik