Bendtner fik tid i storsejr

Nicklas Bendtner fik godt 20 minutter, da Juventus knuste Matti Lund Nielsen og Pescara

  • Nicklas Bendtner fik 20 minutter mod Pescara. (Foto: Jens Dresling)
Nicklas Bendtner fik 20 minutter mod Pescara. (Foto: Jens Dresling)

Seneste i Italiensk fodbold

Hent flere
 

Kritikerne har været hårde ved Juventus, fordi de zebrastribede ikke ligefrem har scoret mål på samlebånd i denne sæson, hvis man lige ser bort fra CL-ydmygelsen af FC Nordsjælland.

Men lørdag aften flød målene frit, da 'Den Gamle Dame' var på visit hos oprykkerne Pescara, der havde danske Matti Lund Nielsen i startopstillingen.

Hos gæsterne sad Nicklas Bendtner igen på bænken, og herfra kunne han se kollegerne gå amok i en sandt målrus, som resulterede i en overbevisende 1-6 sejr.

Se også: Bendtner flygtede efter sejren

1-5 stod der på måltavlen efter de første 45 minutter, hvor hjemmeholdet ikke fik et ben til jorden.

Arturo Vidal, Fabio Quagliarella (2), Kwadwo Asamoah og Sebastian Giovinco stod for målene før pausen, mens Emmanuel Cascione fik pyntet for Pescara.

I anden halvleg fuldendte Quagliarella sit hattrick, inden han 20 minutter før blev afløst af Bendtner, der dog ikke fik puttet bolden i kassen, og dermed stadig har sit første mål i Juventus-trøjen til gode.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk