Avis: Bendtner kan erstatte Zlatan

Ifølge La Gazzetta Dello Sport er AC Milan interesseret i at købe Nicklas Bendtner af Arsenal. Også tyrkiske Galatasaray meldes klar med et tilbud

  • Nicklas Bendtner kan være på vej til San Siro. (Foto: AP)
Nicklas Bendtner kan være på vej til San Siro. (Foto: AP)
1/2
Næste »

24-årige Nicklas Bendtner kan blive spilleren, der skal udfylde tomrummet efter Zlatan Ibrahimovic.

Ifølge den italienske avis La Gazzetta Dello Sport er danskeren et af to navne, der nævnes af klubben som afløser for svenskeren, der netop er blevet solgt til Paris Saint-Germain.

Læs også:

Se også: Zlatans vilde løn: Tjener en årsløn - om dagen!

Dog menes det, at Bendtner er AC Milans andenprioritet. Førstevalget er angiveligt Juventus-spilleren Alessandro Matri, men hvis ikke det lykkes at hente ham, vil milaneserne ifølge avisen henvende sig til Bendtners agent.

Også tyrkiske Galatasaray, der flere gange før har været nævnt som mulig køber, meldes interesserede i den høje angriber, som Arsenal ifølge britiske medier vil have 7 mio. euro (godt 52 mio. kroner) for.

Læs også:

Se også: Bendtner: Afklaring nærmer sig

Sikkert er det, at Arsenal og Nicklas Bendtner gør alt for at afslutte ægteskabet i dette transfervindue.

Klubben tager lørdag til Asien for at spille en stribe opvisningskampe, og der er ikke booket billet til danskeren, som kan være fortid i klubben, når holdkammeraterne kommer hjem igen.

Seneste i Italiensk fodbold

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk