Persondata politik

TV: Så vild er en Bendtner-brandert i bil

ekstrabladet.dk sendte en journalist med en brandert tilsvarende Nicklas Bendtners ud på en køretur. Se, hvordan det gik i tv-klippet herunder

  • Videoen kan desværre ikke vises
1 af 1

Seneste i Italiensk fodbold

Hent flere
 

Se hvor galt det går at køre i bil med en brandert som Bendtners tv-klippet herover
---------------------------------------------

Selv kaldte Nicklas Bendtner det for en 'mild form for spirituskørsel', da han i weekenden blev stoppet af politiet med en alkoholpromille på 1,75.

Men hvor svært er det egentlig at køre bil med en promille omkring den størrelse? Det satte ekstrabladet.dk sig for at finde ud af.

Journalistpraktikant Mads Bloch Kristensen oparbejdede sig en brandert tilsvarende den, Bendtner havde, da han forlod Fugu natten til søndag. Og så tog han et smut på Køreteknisk Anlæg på Amager sammen med kørelærer Jens Tvarnø og vicepolitikommisær Kurt Mark fra Københavns Politis færdselsafdeling.

Læs også:

Se også: Bendtner-advokat: Godt promillen var under 2,0

Læs også:

Italiensk fodbold 5. mar 2013 Se også: Ophedet debat: Bendtner angrer ikke

- Med en promille på omkring 1,75 er man slet ikke i tvivl om, at man ikke kan køre bil, siger Kurt Mark og tilføjer:

- Hvis vi tager en mand på 75-80 kilo, så svarer det til, at han aktuelt har omkring syv genstande i blodet. Og han har drukket noget mere end det, hvis man tænker på, at de fleste sidder og drikker over tid, og noget af alkoholen er forbrændt igen.

I Bendtners tilfælde (han vejer ifølge flere fodboldsites omkring 85 kilo, red.) viser en formel, at han har haft mellem 8-9 genstande i blodet på det tidspunkt, politiet stoppede ham.

Læs også:

Italiensk fodbold 5. mar 2013 Se også: Anklageskrift afslører: Så høj var Bendtners promille

Læs også:

Italiensk fodbold 5. mar 2013 Se også: Så mange gange kan du køre til Torino i taxa for Bendtner-bøde

Og for journalist Mads Bloch Kristensen var det da heller ikke nogen nem opgave at manøvre bilen rundt på Køreteknisk Anlæg.

- Det var til at klare, så længe vi kørte 20-30 kilometer i timen, og jeg følte, jeg havde godt styr på det, da jeg satte mig ind i bilen og kørte de første par runder, fortæller ekstrabladet.dk's journalist.

- Men lige så snart, der kom fart på, og jeg skulle koncentrere mig om andet end bare at køre lige ud, så gik det galt, tilføjer Mads Bloch Kristensen med henvisning til de kegler og slalomstænger, han skulle manøvre udenom.

Læs også:

Se også: Bendtner er en kedelig karakter

Læs også:

Se også: Her ligger Bendtner på promille-listen

Hans oplevelse bakkes op af Kurt Mark, der gennem sin tid som færdselsbetjent har stoppet adskillige spritbilister.

- En person med en promille på omkring 1,75 vil godt kunne starte og betjene bilen. Det, som en person vil have svært ved, er at reagere hurtigt og hensigtsmæssigt - særligt når der kommer pæn fart på bilen. Så man kan ofte godt bede en person om at løse en konkret opgave - for eksempel en stille køretur på Køreteknisk Anlæg - og det vil han godt kunne løse nogenlunde. Men det store problem er finmotorikken - når man skal køre bil samtidig med, at man skal reagere på og reflektere over alle de ting, der foregår omkring en - modkørende biler, betonklodser, trafiklys og så videre. Det er i de situationer, vi virkelig kan se på folk, om de har fået for meget at drikke, siger Kurt Mark og tilføjer:

- Så hvis man kører med så høj promille, er man enten utrolig umoden eller utrolig uansvarlig. Man kunne ende med at slå et andet menneske ihjel.

Nicklas Bendtner 'slap' med en bøde på 842.000 kroner og frakendelse af kørekortet i tre år.

SE, HVORDAN MADS KLAREDE KØRETUREN I SIN BENDTNER-BRANDERT I KLIPPET ØVERST I ARTIKLEN

Seneste i Italiensk fodbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jacob H. Jensen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik