Spiller får hård straf efter skandalekamp

Lazio-angriberen Giuseppe Sculli er blevet idømt en lang karantæne for sin rolle i farceagtig kamp i foråret

  • Hvor meget vidste Giuseppe Sculli om fan-aktionen i forårets kamp? Meget, mener det italienske fodboldforbund, der nu har uddelt en hård karantæne til spilleren. (Foto: AP)
Hvor meget vidste Giuseppe Sculli om fan-aktionen i forårets kamp? Meget, mener det italienske fodboldforbund, der nu har uddelt en hård karantæne til spilleren. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i Italiensk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Det blev en dyr fornøjelse for den nuværende Lazio-angriber Giuseppe Sculli, at han i sin tid som udlejet hos Genoa kom lidt for tæt på den voldelige del af klubbens fans.

Det italienske fodboldforbund idømte tirsdag Giuseppe Sculli en måneds karantæne som følge af angriberens rolle i Genoas skandaløse 1-4-hjemmekamp mod Siena i april.

Her blev kampen afbrudt ved stillingen 0-4 af hardcore Genoa-fans, som med røgbomber og trusler fra tribunen tvang Genoa-spillerne til at aflevere deres trøjer, fordi de ifølge fansene ikke var værdige til at bære dem.

Giuseppe Sculli afleverede ikke sin trøje, men forsøgte grædende at forklare fansene, at han gav sit maksimale.

Han indtog en slags forhandlerrolle, og kampen blev genoptaget.

Det italienske fodboldforbund mener, at Giuseppe Sculli var vidende om, at fansene planlagde en aktion mod spillerne.

Han skulle via telefon have været i kontakt med en ledende hooligan.

Det italienske fodboldforbund har idømt Genoa en bøde på 30.000 euro, cirka 224.000 kroner.

Seneste i Italiensk fodbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik