Bookmaker: Bendtner ku' lide annoncen

Paddy Power undrer sig. Nicklas Bendtner sagde selv god for den annonce, der nu sandsynligvis bliver efterfulgt af et sagsanlæg fra DBU

1 af 1

Seneste i Italiensk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Nicklas Bendtner var angiveligt indforstået med den annonce, bookmakervirksomheden Paddy Power lørdag indrykkede i den italienske avis La Gazzetta dello Sport.

Det siger PR-chef Ken Robertson mandag til tv2sport.dk.

- Vi talte med Nicklas om lørdagen, og han var meget tilfreds med annoncen, siger Robertson, til tv2sport.dk.

At Nicklas Bendtners folk skulle overveje et sagsanlæg mod Paddy Power, kommer bag på mig. Det er ikke de informationer, jeg har. Vi var i kontakt med Bendtners folk, den dag annoncen blev bragt, og vi fik fortalt, at alt var ok, de havde ingen indsigelser, fortæller han.

Han og resten af Paddy Power kan se frem til et sagsanlæg fra Dansk Boldspil-Union. Lørdag sagde kommunikationschef Lars Berendt til Ekstra Bladet, at annoncen med billedet af Bendtner i landsholdstrøjen er en klar overtrædelse af DBU's immaterielle rettigheder.

- I dette tilfælde en ulovlig, kommerciel udnyttelse af DBU's navn, varemærke og landsholdsdragt. Overtrædelsen vil med sikkerhed medføre et sagsanlæg fra vores side mod firmaet, sagde Berendt.

Forvirringen er noget nær total. Bendtners nytilkomne agent Thomas Brookes skrev i weekenden på Twitter, at Bendtner ikke havde givet tilladelse til annoncen.

Hele sagen tog sin begyndelse under EM, hvor Bendtner efter sin scoring mod Portugal trak ned i shortsene, så et par boksershorts med Paddy Power skrevet hen over blev synlige.

Det har siden afstedkommet en bøde og en spilledags karantæne til angriberen, der derfor ikke er med i lørdagens VM-kvalifikationskamp mod Tjekkiet.

Seneste i Italiensk fodbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik