Målmands-fænomen på hospital efter slemt sammenstød

AC Milans 17-årige keeper måtte forlade søndagens Serie A-kamp efter et kvarter, da han stødte hovedet sammen med en modstander

1/2
Næste »

17-årige Gianluigi Donnarumma har imponeret alt og alle i denne sæson.

Den unge keeper satte sig på målmandsposten fra start af foran de noget ældre og mere erfarne konkurrenter, Christian Abbiati og Diego Lopez. Men Donnraumma har præsteret på så højt niveau i sæsonen, at træner Sinisa Mihajlovic har holdt fast i den unge knøs.

Italieneren var derfor naturligvis på plads mellem stængerne i AC Milans kamp mod Chievo søndag, men teenageren fik ikke lov til vise sig frem i lang tid foran tilhængerne.

Efter 19 minutters spil måtte Donnarumma udgå, da han uheldigvis stødte hovedet sammen med Chievos Cacciatore efter et indlæg. Den unge keeper forsøgte at spille videre, men måtte kort efter sande, at hovedskaden var for slem til at kunne forsætte.

TV: Se den omtalte episode i videoen øverst i artiklen

Målmanden blev herefter med det samme kørt til det nærmeste hospital for at få undersøgt hovedet nærmere. Men søndag aften meddeler Milan på deres egen Twitter-konto, at skaden heldigvis ikke er alvorlig, og at det ventes, at han kan træne med holdet allerede i morgen.

Kampen endte i øvrigt 0-0 - et resultat, der ikke rykker meget i tabellen for de to hold.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen