Milan måtte bøje sig for 36-årig veteran

Massimo Maccarone sørgede for, at Empoli fik et point ud af hjemmekampen mod AC Milan

23. jan 20:45 FC Empoli - AC Milan

Serie AStadion: Carlo Castellani, Italien Dommer: Carmine Russo
FC Empoli
2
2
Slut
AC Milan
  • Emppoli jubler, efter at Massimo Maccarone har udlignet til 2-2. (Foto: AP/Claudio Giovannini)
Emppoli jubler, efter at Massimo Maccarone har udlignet til 2-2. (Foto: AP/Claudio Giovannini)

Sæsonen 2015/16 tegner til at blive endnu en til glemmebogen for det fordums storhold AC Milan.

Lørdag aften spillede holdet 2-2 ude mod Empoli efter en kamp, hvor en tidligere Milan-spiller sikrede det ene point til hjemmeholdet.

AC Milan kom foran efter otte minutter, da holdets topscorer, Carlos Bacca, lavede sit tiende ligamål i sæsonen.

Den colombianske angriber blev sendt afsted med en aflevering, og han udplacerede Empolis målmand med et fladt skud.

Hjemmeholdet svarede igen efter 32 minutter, da Piotr Zielinski udlignede til 1-1.

Se også: Fornærmelser giver Napoli-træner to dages karantæne

Polakken sendte bolden mellem benene på Milans blot 16-årige målmand, Gianluigi Donnarumma.

Milan tog føringen endnu en gang, da Giacomo Bonaventura scorede til 2-1 tre minutter inde i anden halvleg.

Han udnyttede riposten efter en mislykket aktion fra en Empoli-spiller, der forsøgte at sende bolden ud af eget straffesparksfelt.

Empoli fik alligevel et point ud af kampen, da Massimo Maccarone udlignede til 2-2 efter en times spil.

Den 36-årige angrebsveteran, der tilbage i 2002 opnåede to A-landskampe for Italien, scorede på riposten, efter at Gianluigi Donnarumma havde halvklaret en afslutning.

Se også: Serie A-angriber bekræfter: Snakker med Brøndby

Det var Massimo Maccarones niende ligamål i sæsonen, og han er Empolis topscorer.

Han havde tidligt i sin karriere et ophold hos netop AC Milan.

Med resultatet ligger Milan nummer seks i den italienske Serie A med 33 point for 21 kampe.

Empoli er nummer otte med 32 point.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen