Spillerne måber over mesterlig redning i Inter-fiasko

På hjemmebane mod Sassuolo dummede Inter sig og tabte på et straffespark i tillægstiden til Sassuolo. De undertippede gæsters målmand leverede en fabelagtig redning i første halvleg

10. jan 12:30 Inter - US Sassuolo

Serie AStadion: Giuseppe Meazza, Italien Dommer: Daniele Doveri
Inter
0
1
Slut
US Sassuolo
Lige til TV! Spektakulær redning i Serie A
1/2
Næste »

Det skortede ikke på chancer i begge ender, da Serie A-topholdet Inter hjemme tog imod Sassuolo, som med en syvendeplads i tabellen inden kampen har været en af sæsonens positive overraskelser i Italiens bedste række.

Trods de mange chancer formåede ingen af holdene at få prikket hul på bylden, førend et klodset straffespark i 94. minut gav udeholdet en overraskende sejr på 1-0.

Det betyder, at Inter risikerer at miste førstepladsen, da både Napoli og Juventus med sejre senere søndag kan rykke forbi i tabellen.

TV: Klodset straffespark af Inter

Både Samir Handanovic i Inters mål og Andrea Consigli i den anden ende diskede op med flere store redninger i den tempofyldte kamp.

Gæsternes målmand lavede dog den bedste af alle i Milano søndag middag, da han strakte sin krop helt ud og med det yderste af fingerspidserne forhindrede en Inter-føring få minutter før pausen.

Og man ved, at det har været en fantastisk redning, når både med- og modspillere tager sig til hovedet af ren og skær forbavselse...

Se den imponerende redning i videoen øverst i artiklen

Som kampen skred frem, blev spillet hårdt, og der var lidt bataljer ved flere lejligheder.

Inter pressede hårdt på mod slutningen, men 24 scoringer i 18 kampe hidtil i sæsonen fortæller også historien om et hold, der ikke sender måltavlen på overarbejde.

Det lykkedes da heller ikke søndag, og i stedet endte det galt for topholdet i fire minutters tillægstid, da Sassuolo fik tilkendt et helt korrekt dømt straffespark.

Inter-forsvareren Miranda væltede klodset ind i en Sassuolo-spiller, og dommeren pegede på pletten.

Domenico Berardi var sikkerheden selv fra de 11 meter, og med sit tredjesæsonmål sikrede han alle tre point.

Med sejren rykker Sassuolo, i hvert fald midlertidigt, op på sjettepladsen.

TV: I kampen mellem Verona og Palermo leverede gæsternes keeper Stefano Sorrentino muligvis en endnu bedre redning - en dobbeltredning faktisk - mod Luca Toni og co. Se den her:

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen