Medie: Erik Hamrén stopper som svensk landstræner

Erik Hamrén stopper ifølge Fotbollskanalen som svensk landstræner til sommer

Han var med til at slukke de danske EM-drømme. Men efter slutrunden er samarbejdet slut mellem Hamrén og det svenske fodboldforbund, forlyder det nu. (Foto: Lars Poulsen)
Han var med til at slukke de danske EM-drømme. Men efter slutrunden er samarbejdet slut mellem Hamrén og det svenske fodboldforbund, forlyder det nu. (Foto: Lars Poulsen)

Når Sverige har spillet EM til sommer i Frankrig, har Erik Hamrén samtidig stået i spidsen for sidste gang for Sverige.

Træneren har ifølge det svenske medie Fotbollskanalen givet meldingen om sin afsked til det svenske fodboldforbund, uanset hvordan det måtte gå Sverige til sommerens EM-slutrunde.

Den svenske træner var ellers i gang med at drøfte fremtiden sammen med fodboldforbundet, men besluttede altså, at det var på tide at gå hver til sit.

Ifølge Fotbollskanalen er det ikke meningen, der vil blive meldt noget ud, da det svenske landshold skal have de bedste betingelser forud for EM-slutrunden, hvor Sverige kom med på bekostning af Danmark efter to tætte playoff-kampe.

Det svenske fodboldforbund er nu gået i gang med at finde Hamréns afløser, hvis første opgave bliver kvalifikationskampene mod VM i 2018.

Erik Hamrén har været svensk landstræner siden 2009 med blandet succes. Blandt blev han rygtet fyret, hvis han havde tabt playoff-kampene i november mod Danmark. Nu har han i stedet selv valgt at sige stop.

Skandinavien - 8. jan. 2016 - kl. 14:40 Svenskerne om 'chokvalg': Hvem er Allan Kuhn?

Se også: Svensk mareridt: I dødens gruppe

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læst i sport liste
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen