Norsk pokalsensation: Hødd til Europa League

1. divisionsholdet Hødd vandt den norske pokalturnering og er klar til Europa League for første gang.

Hødd er navnet på årets norske fodboldsensation.

1. divisionsholdet fra Romsdal vandt søndag pokalfinalen over Tromsø efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, og klubben skal for første gang spille med i Europa League til næste år.

Som ofte før i de store pokaloverraskelser, var det målmanden, som blev den store helt.

Ørjan Håskjold Nyland leverede en række flotte redninger i selve kampen, som endte 1-1, og den 22-årige keeper høstede stor jubel, da han senere reddede et straffespark, mens en anden Tromsø-spiller blev så befippet, at han sparkede forbi målrammen.

Hødd vandt straffesparkkonkurrencen 4-2, hvilket man også kan argumentere for rimeligheden af, eftersom holdet førte kampen indtil tre minutter før slutfløjt, da Tromsøs Saliou Ciss udlignede.

Det er 15 år siden, at et hold fra 1. division vinder pokalturneringen i Norge.

Hødd har kvalificeret sig til anden kvalifikationsrunde af Europa League til næste efterår.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste fodbold

Hent flere

Mest læst i fodbold

Hent flere
Tipsbladet

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Ulrik Bachmann
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk