Persondata politik

Kræfttragedie: Puyol betalte hospitalsregning

Carles Puyol kommer fra samme by som nu afdøde Miki Roque og betalte dennes kræftbehandling

« Forrige
Næste »

Mest læste i Spansk Fodbold

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Barcelona-stjernen Carles Puyol udførte en flot gestus i forbindelse med netop afdøde Miki Roques kræftsygdom.

Puyol betalte simpelthen behandlingen af Roque, der søndag døde, 23 år gammel. Det skriver elmundo.es.

Se også: Se også: Stortalent død af kræft

De to fodboldspillere kom fra samme by, La Pobla de Segur, og de mødte hinanden på Dexeus Clinic i Barcelona, hvor Roque undergik behandling for sin sygdom.

Spillerens klub, Real Betis, lavede indsamlinger til spillerens behandling, men det beløb, der manglede, blev dækket af Barcelona-kaptajnen.

I forbindelse med sæsonens sidste kamp mellem netop Real Betis og Barcelona fik Puyol overrakt en mindeplade fra Betis' fans som tak for hjælpen til den unge spiller.

Miki Roque fik konstateret kræft i hoften i marts 2011 efter en periode med rygsmerter, hvorefter han trak sig tilbage fra fodbold og det offentlige liv for at være tættere på familien i Barcelona. Han døde dog efter 15 måneders forgæves behandling.

Det er ikke første gang, Puyol har haft kræftsygdommen tæt inde på livet i forbindelse med sit arbejde. Holdkammeraten Eric Abidal i Barcelona fik i foråret en levertransplantation i forbindelse med den frygtelige sygdom.

Se også: Se også: EM-stjerner i sorg efter dødsfald

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik