Det er ikke mange chancer, Nicki Bille har fået i Villareal, der sidste sæson
var lejet ud til Elche i den næstebedste række i Spanien, men nu står den på
La Liga bold for den danske El Pistolero.
Villareal har udlejet ham igen og denne gang til Madrid-klubben Ray Vallecano.
Og i Rayo Vallecano tror man på sin nye danske angriber, for i sæsondebuten mod Granada havde Vallecano nemlig Nicki 'El Pistolero' Bille med fra start.
Det var dog ikke meget, som Bille fik at arbejde med i sin debut for hovedstadklubben, og da han blev skiftet ud efter 75 minutter, var stillingen stadig 0-0.
Det var den også efter 90 minutter, men man spiller indtil dommeren fløjter, så Rayo Vallecano endte alligevel med at kunne juble. For dybt inde i dommerens tillægstid fik Roberto Trashorras bolden i nettet, og kort efter var kampen slut, og dermed fik Nicki Bille alligevel tre point i sin debut for sit nye hold.
