Han har fået en fin start efter skiftet fra Brøndby. Han har været stamspiller
fra første dag og regnes for en af støttespillerne, der skal sikre
overlevelse i La Liga.
Selv om det er gået fremragende på grønsværen de første par uger, så er det ikke alt, der går gnidningsløst for Michael krohn-Dehli.
For han har lidt svært ved at kommunikere med sine nye holdkammerater.
- Der er ikke så mange, der taler engelsk i truppen. Så det er lidt problematisk at tale med holdkammeraterne. Men det bliver selvfølgelig bedre, når jeg begynder at lære spansk. Jeg har endnu ikke haft tid til at begynde til spansk, men det skal nok komme, siger Michael Krohn-Dehli.
Han er klar over, at det bliver en kamp for overlevelse for oprykkerne fra Celta Vigo.
- Der er jo de to store, et større felt lige efter og så ser jeg faktisk et meget bredt felt, hvor vi er blandt. Der bliver mange lige kampe, som bliver afgørende for, hvordan vores sæson udvikler sig, mener han.
