Persondata politik

Real Madrid køber aktier hos truet rival

Real Oviedo udvider aktiekapitalen for at undgå en truende konkurs, og Real Madrid står klar med penge.

Mest læste i Spansk Fodbold

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Real Madrid har investeret 100.000 euro (746.000 kroner) i den pressede traditionsklub Real Oviedo, der forsøger at rejse kapital for at undgå en truende konkurs.

Real Oviedo, der i sin seneste storhedstid havde kendte navne som Robert Prosinecki, Stan Collymore og danske Peter Møller på lønningslisten, befinder sig i dag i Segunda Division B - den tredjebedste række i Spanien.

Direktør i Real Madrid José Angel Sanchez har meddelt Oviedos præsident, at hovedstadsklubben har besluttet at hjælpe den nødstedte klub fra Asturien i kampen for overlevelse.

Real Oviedo rykkede senest ud af den bedste række i 2001. På det tidspunkt havde klubben opholdt sig 13 sæsoner i træk i Primera Division, hvilket er klubrekord.

Siden har økonomiske problemer sendt klubben ud på en længere nedtur. To gange har Real Oviedo været nede at vende på fjerdehøjeste niveau i spansk fodbold, men har siden 2009 ligget uafbrudt i Segunda Division B.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik