Spring til menuen (accesskey 1) Spring til menuen (accesskey 2) Spring til indhold (accesskey 3) Spring til søgefelt (accesskey 4) Spring til højrekolonnen (accesskey 5)

Se Ronaldos blodige knockout her

Cristiano Ronaldo flækkede øjenbrynet, efter at han kolliderede med en Levante-spiller

Mest læste i Spansk Fodbold

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Knap tre minutter inde i Real Madrids kamp mod Levante i går fik Cristiano Ronaldo flækket sit venstre øjenbryn, efter han løb ind i albuen fra Levante-spilleren David Navarro.

Det fossede med blod fra portugiserens øjenbryn, og han lignede mest en skadet bokser.

Resten af halvlegen måtte han løbe rundt med en stor bandage ved øjet, og det så ikke ud til, at han kunne se ordentligt. Det var også grunden til, at han blev skiftet ud i pausen.

Holdets træner José Mourinho fortalte efterfølgende, at Ronaldo havde haft problemer med synet efter sammenstødet, og at han måtte en tur til lægen for at få undersøgt synet i dag.

- Det var umuligt for ham at spille videre, så når vi kommer tilbage til Madrid, skal han på hospitalet, hvor de vil foretage de nødvendige undersøgelser, siger José Mourinho ifølge Ritzau.

Læs også: Se også: Blodig Ronaldo scorede igen i Madrid-sejr

Men inden hans udskiftning, nåede han dog at score ét mål i det 21. minut. Han dukkede op i feltet og knaldede bolden op i nettaget få meter fra stregen til 1-0.

Kampen var desuden præget af, at det styrtregnede. Og det skabte problemer.

Banen var slet ikke i stand til at absorbere den megen nedbør. Det betød, at bolden hang fast i det våde underlag, så det stort set var umuligt at praktisere normalt pasningsspil.

Men Real Madrid formåede alligevel at vinde 2-1.

Redaktør: Mette Fleckner EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt
Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik