FC Barcelona udbyggede lørdag aften forspringet i La Primera Division, da Real
Zaragoza på Camp Nou blev besejret 3-1.
For gud ved hvilken gang blev Lionel Messi spilleren i centrum med storholdets første og sidste scoring.
Alexandre Song scorede 2-1 fem minutter efter Montanes' udligning.
Sejren var mere end fortjent. Barca havde klar overvægt i spil og chancer. Blandt andet sendte Andres Iniesta en følt inderside på overliggeren i 2. halvleg.
Messis to mål betyder, at han nu er oppe på 78 mål alt i alt i 2012. Dermed er han 'sølle' syv scoringer efter Gerd Müller, der i 1972 scorede 85 mål i 60 kampe. Messi kom lørdag aften op på netop 60 kampe i år.
Sejren bringer Barcelona seks point foran Atlético Madrid på andenpladsen.
