Han kunne tidligere på aftenen se rivalen Lionel Messi score to gange i FC
Barcelonas sejr over Real Zaragoza.
Men noget uvant måtte Cristiano Ronaldo et par timer senere - kort før midnat - forlade hjemmebanen uden selv at være kommet på tavlen i Real Madrids sejr over Athletic Bilbao.
Ganske paradoksalt fordi hjemmeholdet scorede hele fem mål i 5-1-sejren, hvor gæsterne aldrig for alvor havde noget at skulle have sagt.
Læs også: Se også: Messi tættere på Müllers rekord
Dertil var hjemmeholdet for dygtigt spillende.
Gæsternes Jon Aurtenetxe kom galt afsted i en nærkamp med Karim Benzema efter 12 minutter. Han stak den lange tå frem og fik uheldigt prikket bolden over sin egen målmand til 1-0-føring til Real.
Læs også: Se også: Jørgensen og Brugge bankede bundprop
Sergio Ramos øgede efter en halv time til 2-0, og da Benzema øgede til 3-0 kort efter, lignede det en røffel af de helt store.
Real ramte stolpen efter 40 minutter, men i stedet for at gå ind, lå bolden pludselig i målet i den anden ende, da Ibai Gomez' inderside var for hård og sad for yderligt for Casillas.
Spænding blev der dog aldrig tale om. Real satte effektivt tingene på plads i 2. halvleg via to tyske scoringer.
Læs også: Se også: Lindegaard knockoutet af miniput
Først dukkede Mesut Özil op og afsluttede et herligt angreb, hvor flere Real-spillere var involveret i et lynhurtigt pasningsspil. Og med 18 minutter igen sørgede indskiftede Sami Khedira for 5-1-scoringen, hvilket for alvor fik gæsterne til at hænge med hovedet.
