- Jeg var sammen med ham for 15 dage siden, og der fortalte han mig, at han -
uanset hvad der sker - ikke vil afgøre, hvilken klub eller hvilket landshold
han vil træne, før engang henne i januar eller februar.
Citatet stammer fra den brasilianske sportsavis Lance, og ordene er kommet ud af munden på Pep Guardiolas agent, Josep Maria Orobitg.
Står de til troende, er den tidligere Barcelona-træner altså ikke aktuel til det Chelsea-job, som klubejer Roman Abramovich gerne vil have besat før søndagens topopgør mod Manchester City.
Læs også: Se også: Spillerne skyld i Peps exit
Med mindre den stenrige russer altså vælger en vikarløsning, mens han venter på en mere varig løsning.
- Lige nu er han sammen med sin familie, slapper af, læser og kigger på fodbold. Efter nytår begynder han at tænke på sin fremtid som træner, siger Orobitg.
41-årige Guardiola stoppede i sommer efter fire år som chef for Messi & co.
