Borgmesteren i Barcelona, Javier Trias, håber, at catalonierne søndag stemmer
for frigørelse.
For sker det, og lykkes det efterfølgende regionen at løsrive sig ved en folkeafstemning trods massiv modstand fra den spanske regering, kan områdets fodboldstolthed FC Barcelona ende med at spille i den franske fodboldliga i stedet for den spanske.
Se også: Læs også: Her er weekendens fodboldlækkerier
- Vi har ikke muligheden for at lave en konkurrencedygtig liga.
- Der ville være for få hold, og vi ville blive nødt til at slutte os til en anden liga. Vi kunne slutte os til den spanske liga, eller måske den franske, siger Javier Trias til AFP.
På spørgsmålet om der for FC Barcelona er et politisk aspekt i sagen, svarer borgmesteren, at det i højere grad var tilfældet førhen.
- For år tilbage, under Francos diktatur, var klubben et referencepoint for alle i Catalonien, og det blev sagt, at Barca var mere end en klub.
Se også: Læs også: Ustyrlige Messi bomber Barca videre
En måling i den spanske avis El Pais viste forleden, at 46 procent af catalonierne er for "selvbestemmelse", mens 42 procent er imod. Opbakningen daler dog til 37 procent, hvis uafhængigheden fra Spanien betyder, at Catalonien må forlade EU.
FC Barcelona fører i øjeblikket Primera Division foran Atletico Madrid.
