Michael Krohn-Dehli var på banen i de første 86 minutter, da Celta Vigo
torsdag aften vendte en lurende pokalfiasko til triumf, da holdet i den
spanske pokalturnering Copa Del Rey vandt 3-0 efter forlænget spilletid over
Almeria.
Almeria spiller til daglig i den næstbedste spanske række, hvor holdet pt. er på andenpladsen efter Elche, og havde vundet det første opgør med 2-0.
Og andenligaholdet var blot få øjeblikke fra at gå videre til et møde med mægtige Real Madrid i ottendedelsfinalerne, men kort før tid i den ordinære spilletid fik Celta scoret til 2-0 og dermed udlignet til 2-2 samlet, så kampen måtte i forlænget spilletid.
Læs også: Se også: Ronaldo bænket i Real Madrids pokalsejr
Og her satte indskiftede Quique tingene på plads for Celtas med målet til 3-0, der giver en samlet 3-2-sejr og to kommende kampe med Real Madrid.
I aftenens anden kamp slap Zaragoza lige netop videre til næste runde efter 1-2 ude mod Granada. Zaragoza vandt det første opgør på hjemmebane med 1-0 og går dermed videre på flest scorede udebanemål. I næste runde skal Zaragoza møde Levante.
Læs også: Se også: TV: Se Valencia-spiller score fra 55 meter
Zaragozas målmand Leo Franco blev den store helt med to store redninger i overtiden efter at Zaragoza havde været presset af en udvisning af Helder Postiga midtvejs i anden halvleg.
Netop Postiga havde forinden lagt op til Jose Maris fornemme udligning til 1-1 på en flugter.
