Verdens rigeste redder fodboldklub

Den mexicanske mangemilliardær Carlos Slim Helú har købt sig ind i konkurstruede Oviedo

  • Carlos Slim Helú har blot brugt en lille brøkdel af sin formue på at købe sig ind i Oviedo. (Foto: AP/Jeremy Piper)
Carlos Slim Helú har blot brugt en lille brøkdel af sin formue på at købe sig ind i Oviedo. (Foto: AP/Jeremy Piper)

Den mexicanske mangemilliardær Carlos Slim Helú, der ifølge finanstidsskriftet Forbes regnes som verdens rigeste mand med en formue på mere end 400 milliarder kroner, har valgt at bruge nogle 'håndører' på at redde den spanske fodboldklub Real Oviedo.

Peter Møllers tidligere klub er truet af konkurs, men med et hurtigt greb i lommen har Carlos Slim Helú hjulpet til og samtidig købt sig til aktiemajoriteten i klubben for ca. 15 mio. kr.

Oviedos fans har de seneste uger sikret klubbens overlevelse ved at samle ind og købe for ca. 11 mio. kr. aktier i klubben, der nu spiller i den tredjebedste spanske liga, men ifølge nyhedsbureauet AP stadig har en fanbase på 20.000.

Læs også:

Se også: Real Madrid køber aktier hos truet rival

Også Real Madrid har bidraget til klubbens overlevelse ved at købe aktier for trekvart mio. kr. i klubben, der samlet har spillet 38 sæsoner i den bedste spanske række.

Carlos Slim Helú har skabt sin formue på bl.a. televirksomhed, og han har i forvejen købt sig ind i to mexicanske fodboldklubber, Pachuca og León.

Ifølge Oviedo vil han bl.a. bruge klubben til at skabe synergier og udvekslinger mellem spansk, mexicansk og latinamerikansk fodbold.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i Spansk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk