FC Barcelona har sin anfører tilbage

Forsvarsspilleren Carles Puyol er i spil til lørdagens kamp mod Zaragoza efter sin albueskade

  • Puyol is back (Foto: AP)
Puyol is back (Foto: AP)

FC Barcelona-anfører, Carles Puyol, er klar til et comeback, efter at han for halvanden måned siden blev albueskadet i en Champions League-kamp mod Benfica.

Det fortæller førerholdet i Primera Division fredag, dagen før hjemmekampen mod Real Zaragoza.

- Alle ved, hvor vigtig han er, siger Barcelona-træner, Tito Vilanova, ifølge Reuters.

34-årige Puyol har været savnet i et Barcelona-forsvar, som i denne sæson primært på grund af skader har haft svært ved at holde modstanderne fra at score.

Gerard Pique, der er Puyols faste makker i midterforsvaret, har også været ude med en skade længe. Han vendte først tilbage i sidste uge, efter at en fodskade havde holdt ham ude i næsten to måneder.

Der blev kun scoret 29 gange på Barcelona i sidste sæsons Primera Division, hvor der spilles 38 kampe, men førerholdet har i denne sæson allerede indkasseret 14 mål i 11 kampe.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i Spansk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk