Persondata politik

Barcelona i ren opvisningsstil

En vanvittig første halvleg sikrede Barcelona en storsejr

  • Barcelona viste klasse fra sæsonstart (Foto: AP/Siu Wu)
Barcelona viste klasse fra sæsonstart (Foto: AP/Siu Wu)
1 af 1

Seneste i Spansk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Tre mål på ti minutter. Fire mål på 15.... Vælg selv, hvornår du vil bruge sætningen; 'Shit, en vild start'.

Barcelona og Sociedad gik bananas i kampens første minutter, scorede mål på samlebånd, sendte tilskuere i ekstase, og de spanske mesterskabsfavoritter på sejrkurs inden der var gået 15 minutter.

Jo, det var en underholdende første halvleg, som Barcelona leverede. På 45 fornemme minutter havde katalanerne afgjort kampen totalt, og havde allerede ved pausefløjt sikret sig sejren ved stillingen 4-1. Comeback-Villa puttede flødeskummet på underholdningskagen, da han scorede til kampens slutresultat i anden halvleg. 5-1 og Barcelona er tjekket ind i sæsonen 2012/2013.

Det gik stærkt
Carles Puyol efter tre minutter, Chori Castro til 1-1 efter ni minutter, Lionel Messi efter 11 og 16 minutter... Så var stillingen 3-1, uden tilskuerne nærmest havde nået at finde på plads på Camp Nou... Huhej for en start på den nye sæson for sidste sæsons liga-toere.

Efter en halvrodet start fik Barcelonas 3-1-scoring sat tendensen for resten af kampen. Sociedad lignede et hold, der hurtigt glemte alle forhåbninger om en overraskelse, og agerede kegler i en Barcelona-opvisning, der nærmest varede halvlegen ud.

Trods flere tilbud skulle vi frem til fire minutter før pausen, før Barcelona 'fandt det nødvendigt' at score endnu en gang. Denne gang signeret Pedro. Helt som forventet stod der Messi på det meste af Barcelona-magien, og den lille argentiner ligner bestemt ikke en mand, der har tænkt sig at droppe sit tårnhøje niveau fra sidste sæson.

Perfekt Barca-start
I anden halvleg var han millimeter fra at byde ind med en tidlig kandidat til årets mål, da han efter en fræk dribletur spillede bandespil med Pedro og kom igennem ved kanten af feltet, men desværre fik sendt sin afslutning i sidenettet.

Sociedad fik bedre styr på defensiven, og samtidig med at Barcelona gik et par gear ned fusede underholdningen langsomt ud. Men den blev tændt igen, da Barcelonas nye cheftræner Tito Vilanova sendte David Villa på banen et kvarter før tid.

Den lille angriber gjorde dermed comeback på fodboldbanerne efter en otte måneder lang skadespause, og lige for at vise alle, at han ikke har glemt at lave mål, så lukkede og slukkede han med en sen scoring i anden halvleg efter fornemt oplæg af Andres Iniesta. 5-1 var ikke et mål for lidt.

En herlig aften for FC Barcelona. Tito Vilanova fik en perfekt debut som Barcelona-træner, David Villa et perfekt comeback. Og Messi? Ja, han fik vist, at han stadigvæk er Messi... I særklasse.

Læs også: FC Barcelona har håneretten

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik