Mourinho undskylder - med et års forsinkelse

Real Madrids Jose Mourinho beklager nu, at han for et år siden prikkede Barcelona-træner i øjet

1/3
Næste »

Er Jose Mourinho blevet en blød mand i løbet af sommeren? I hvert fald beklager Real Madrid-træneren nu, at han for et år siden prikkede den nuværende Barca-træner Tito Vilanova i øjet.

Vilanova var assistent for Guardiola, da Barclona for et år siden vandt 3-2 hjemme over Real Madrid og dermed vandt Super Cup'en 5-4.

I slutminutterne kammede flere spillere helt over, og i den efterfølgende tumult så Real Madrids portugisiske træner Jose Mourinho sit snit til at nive Barcelonas daværende assistenttræner Tito Vilanova i øjet.

Men nu erkender Mourinho altså, at det var forkert af ham.

- Jeg skulle ikke have gjort, det jeg gjorde, selvfølgelig ikke.

- Den, der dummede sig dét, det var mig, siger Mourinho til Fox Sports.

Vilanova svarede igen på Mourinhos angreb ved at skubbe Real Madrid-træneren i ryggen. Barcelona-træneren fik en enkelt kamps karantæne, mens Mourinho blev udelukket i to kampe.

- Jeg arbejder meget med mine spillere om præcies det her, at kontrollere følelserne, kun tænke på at spille og gøre arbejdet godt, siger Mourinho, som erkender, at episoden er dårlig for Real Madrids og hans eget image.

- Som Tito sagde for nogle uger siden, så er billederne der for altid, siger Mourinho, som bedyrer, at han og Vilanova ikke har noget udestående.

Årets spanske Super Cup - som igen er et opgør mellem Real Madrid og Barcelona - indledes på Camp Nou den 23. august med returkamp i Madrid den 29.

Se Mourinhos angreb på Vilanova øverst i artiklen

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste i Spansk fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Bedst og værst: Publikum gjorde Jakob Michelsens farvel mindeværdig
Kedelig nulløsning i Jakob Michelsens SønderjyskE-afsked
Scholes om Uniteds Europa League-chancer: De kan gå hele vejen
Bedst og værst: Elegant med vilje eller et uheld?
AaB taber til Horsens og mister vigtigt skridt mod slutspil
Atletico Madrid præsenterer nye stadionplaner
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen