Vanvidstransfer: Real Madrid henter 7-årig

Ekstrem scouting: Jose Mourinho og Real Madrid har lokket 7-årigt talent til Real Madrid

  • 7-årige Leonel Angel Coira skifter til Real Madrid.
7-årige Leonel Angel Coira skifter til Real Madrid.

Hvis du ikke har hørt om Real Madrids seneste signing, Leonel Angel Coira, er der ikke så meget at sige til det.

Argentineren har da nok heller ikke kostet mange millioner - for Leonel Coira bliver nok heller ikke en forstærkning de første par år.

Den 7-årige argentiner er ifølge sin far - og flere spanske medier - Real Madrids yngste signing nogensinde. Lønnen melder far Miguel ikke noget om, men han fortæller stolt at Real Madrid har fisket en kontrakt frem til det unge supertalent, der for fire år siden flyttede med resten af familien til Spanien.

- Han er meget god. Han spiller med de ældre børn og gør en forskel, siger Miguel Coira, der er træner for sin egen søn i provinsklubben Moraleja de Enmedio, hvor sønnen i snit scorer fem mål per kamp.

Ekstra Bladet Sport på Facebook HER

Ifølge lokale kilder - der formentlig baserer sin viden på faderens ord - var Atletico Madrid også ude efter Leonel Angel Coira, der har landsmanden Lionel Messi hos de kommende ærkerivaler Barcelona som sit store idol.

Leonels 16-årige storebror spiller ifølge faderen i Villarreal.

Skiftet til Reals ungdomsakademi Castilla sker fra 6. september.

Læs også

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Seneste i Spansk fodbold
Hent flere
Tipsbladet
Roma slår Inter på San Siro efter kanontræffere
Real Madrid i vigtigt comeback mod Villareal
Søndagens rygtebørs: Benitez som verdens bedst betalte træner?
Mourinho: Zlatan vandt cuppen for os
Frederik Holst: Næsten bedre end at køre dem over
SønderjyskE-træner: Det er bittert