Mourinho før El Clasico: Jeg hader mit sociale liv

- Jeg hader mit sociale liv, og jeg hader ikke at kunne være en normal far, siger Real-træneren, der føler sig chikaneret af folk

  • José Mourinho møder søndag aften ærkefjenderne fra Barcelona. Det skal nok blive underholdende. (Foto: AP)
José Mourinho møder søndag aften ærkefjenderne fra Barcelona. Det skal nok blive underholdende. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i Spansk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Han er ikke bleg for at uddele hug til alle andre, og José Mourinho ser normalt ud til at trives i et miljø, der lever op til klichéen om, at der er køligt på toppen.

Det sidste får han så også en bagatel af 75 millioner kroner for om året hos Real Madrid, men penge gør det jo ikke alene, og det er slet ikke nemt at være José uden for rampelyset, afslørede han forleden i et åbenhjertigt interview med CNN.

- Jeg hader mit sociale liv. Jeg hader ikke at kunne være en normal far, som går med sin søn til fodboldkamp sammen med 20 andre fodboldfædre, sagde Mourinho, der føler sig chikaneret, når han træder op som privatperson på mere ydmyge baner.

- Folk kommer for at blive fotograferet med mig, og de kommer hen efter en autograf. Men de kommer også for at fornærme mig. Ligesom folk fornærmer min 12-årige søn.

Se også:

Se også: Cruyff om El Clásico: Skæbnekamp for Real

- Folk tror, de kender mig, men det gør de ikke. Folk kender mig som den manager, de kan se i 90 minutter på stadion.

- Der er jeg for at gøre mit job, for at vinde. Jeg lever med i kampen, som var det den sidste i min karriere. Og folk tror, de kender mig derfra, mener Mourinho, som på det seneste er blevet kædet sammen med en række klubber, senest Paris Saint Germain.

- Men jeg tænker ikke på andre klubber, bedyrer han.

- Jeg har en fire-årig aftale med Real, fordi jeg ønsker at være i klubben i den periode af min karriere.

Her er det et temmelig ultimativt krav, at han ikke bare henter nationale titler men i høj grad også klubbens tiende i Champions League.

Se også:

Se også: Mourinho: Spillerne har ændret sig

- Vil jeg være en fiasko, hvis det ikke sker? Nej. I den turnering er forskellen på succes og fiasko så lille. Men folk vil nok se det som en fiasko, fordi jeg har vundet den så mange gange og bragt så meget succes til mine andre hold, siger han og vender tilbage til den usårlige ’The Special One’.

Manden, der betaler hans hyre, Real-præsident Florentino Perez, mener tilsyneladende også, at Mourinho er i færd med at flytte sig derhen, hvor han skal være for at høste succes i netop Madrid:

- Det har taget Mourinho lidt tid at forstå, hvad Real handler om. Han er blevet overrasket over flere ting og det faktum, at fansene pifter ad ham og spillerne.

- Han gjorde (ved sin tiltræden, red.) meget ud af at fortælle, at han havde været i klubber i både Portugal, Italien og England. Men jeg fortalte ham, at det her er Real - en virkelig unik klub. Forventningerne er meget højere her end andre steder.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik