Forrygende Ronaldo med hattrick

Real Madrid kom overraskende bagud, men takket være Cristiano Ronaldo fik Deportivo La Coruña alligevel tæsk

  • Cristiano Ronaldo førte an i nedsablingen af Deportivo søndag aften. (Foto: AP)
Cristiano Ronaldo førte an i nedsablingen af Deportivo søndag aften. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste i Spansk fodbold

Hent flere

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Med FC Barcelonas perfekte pointhøst efter de seks første spillerunder af Primera Division kan mestrene fra Real Madrid ikke tillade sig flere svipsere i øjeblikket.

Derfor er søndagens 5-1-hjemmesejr over oprykkerne fra Deportivo La Coruña også af stor betydning, for trods sejren har Real Madrid otte point op til ærkerivalerne.

Cristiano Ronaldo fordoblede sin måltotal for sæsonen med sit hattrick i opgøret - to af målene blev scoret på straffespark.

Madrid-mandskabet lod sig ikke ryste af at komme bagud 0-1 efter et kvarters spil. Riki scorede udeholdets mål, men allerede inden pausen var Real Madrid foran 3-1 - blandt andet takket være to Cristiano Ronaldo-mål.

1-1-scoringen var på et straffespark. Foruden Ronaldo scorede argentinske Angel Di Maria også inden pausen, da han var manden bag 2-1-målet.

Real Madrid stillede med et utroligt offensivt hold til begivenheden. Der var i startopstillingen foruden Ronaldo og Angel Di Maria både plads til de offensivt indstillede midtbanespillere Mesut Özil og Luka Modric samt angriberen Gonzalo Higuain.

Alligevel var det forsvarsspilleren Pepe, der efter et frispark sendte bolden i mål til 4-1 i anden halvleg, inden Ronaldo igen leverede varen fra 11-meter-pletten og gjorde det sikkert til 5-1.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik