Benitez var knust: Så brutalt foregik fyringen

Ledelsen i kongeklubben havde ikke format til at opsige træneren ansigt til ansigt, og han blev også forhindret i at sige personligt farvel, skriver Marca

  • Rafael Benitez skulle være knust over brevet, som gjorde det klart, at hans spillere havde vendt ham ryggen (Foto: AP)
Rafael Benitez skulle være knust over brevet, som gjorde det klart, at hans spillere havde vendt ham ryggen (Foto: AP)

Real Madrid udgiver sig for at være en kongelig klub. Men ledelsen havde ikke format til at opsige træner Rafael Benitez ansigt til ansigt.

Det skriver den spanske Madrid-sportsavis Marca om baggrunden for spanierens fyring, som blev ham overbragt pr. brev

’Den behandling har gjort ham vred, såret og knust’, skriver Marca. Ifølge avisen skulle brevet være underskrevet af såvel spillere som klubledelse.

’Det var den mest enkle måde at sige farvel uden at skulle møde ham’, skriver Marca og analyserer sig frem til, at det bekræfter tillidsbruddet mellem træneren og hans spillere.

På den måde fik Benitez heller ikke lejlighed til at sige personligt farvel til de folk, han kort forinden havde været chef for, og det skulle have ramt ham hårdt.

Se også: Succesfuld træner om Zidane-ansættelse: Sindssygt!

Mens Benitez læste sit fyringsbrev, var hans efterfølger Zinedine Zidane i klubben for at forhandle sine betingelser på plads.

Den kroatiske kreatør Luka Modric har efterfølgende som den eneste Real-spiller været ude på de sociale medier og lufte sympati for den fyrede træner og takke ham for samarbejdet.

Omvendt valgte Rafael Benitez senere at udsende en meddelelse på sin hjemmeside, hvori han varmt takkede Real Madrid for samarbejdet, der kun kom til at vare et halvt år.

Se også: Ærbødig Benítez med kærlighedsbrev til Real Madrid

Se også: Slagter Zidane: Du ødelagde din vidunderdreng

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste i Spansk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen