Glem det! Neymar-karantæne står fast

Appelinstansen under Det Spanske Fodboldforbund har valgt at opretholde de tre karantænedage til Neymar

TV: Se Neymar med en af sine overlegne detaljer

23. apr 20:45 Real Madrid - Barcelona

LaLigaStadion: Santiago Bernabeu, Spanien Dommer: Alejandro Jose Hernandez Hernandez
Real Madrid
2
3
Slut
Barcelona

Søndagens El Clasico-brag mellem Real Madrid og FC Barcelona står stadig til at blive uden sidstnævntes brasilianske stjerne Neymar.

Sent torsdag aften valgte appelinstansen under Det Spanske Fodboldforbund at opretholde de tre kampes karantæne til Neymar efter hans udvisning mod Malaga i forrige spillerunde.

Barcelona havde appelleret karantænedommen, men den blev altså afvist.

Neymar blev sendt ud efter to gule kort mod Malaga, som normalt udløser én kamps karantæne. På vej ud af banen klappede angriberen imidlertid hånligt af fjerdedommeren. Det udløste to ekstra karantænedage.

Den første karantænedag afsonede han i sidste runde mod Real Sociedad, inden Barcelona valgte at appellere dommen.

Den afviste appel var ventet, men de spanske medier har siden udvisningen spekuleret i, at Barcelona kan få Neymar med i El Clasico alligevel med en snedig manøvre i appelsystemet.

Foto: AP
Foto: AP

Barcelona ventede med at appellere karantænen til sidste øjeblik, hvorfor appelinstansen først torsdag fik behandlet sagen.

Og da Barcelona fortsat kan forsøge sig hos den øverste spanske sportsdomstol, TAD, er der endnu en appelmulighed.

Med blot to dage til El Clasico vides det ikke, om TAD vil kunne nå at kigge på en eventuel appelsag inden opgøret. I det tilfælde vil karantænen blive suspenderet.

Det kan gøre brasilianeren spilleberettiget til det vigtige arvefjendeopgør, selv om karantænen efterfølgende opretholdes. I det tilfælde skal den afsones i de to efterfølgende kampe.

Før kampen søndag fører Real Madrid Primera Division med 75 point for 31 kampe. Barcelona følger efter med 72 point for 32 kampe.

TV: Se Dani Alves trøste grædefærdig Neymar efter Barcelonas CL-exit:

Se også: Messis skrækstatistik efter CL-mareridtet

Se også: Barca-stjerne med atypisk ros: Hylder italienske CL-overmænd

Se også: Juventus-profil: Der er ingen favoritter i CL nu

Se også: Neymar brast i gråd efter CL-exit

Barcelona fik tæsk til PSG i Champions League, men vandt smalt hjemme over det spanske bundhold Leganés på en sen Messi-scoring. Søndag gælder det braget ude mod Atlético Madrid. Foto: AP Sport og Spil Stor analyse af Barcelonas nedtur: Slutningen på en æra?

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen