Milepæl: Hjulsager fik første startplads i Celta

Andrew Hjulsager startede inde, da Celta Vigo hjemme tabte med 0-1 til Villareal

TV: Hjulsager fik i februar debut i Celta-sejr

Andrew Hjulsager fik chancen fra start, da Celta Vigo søndag aften tog imod Villareal i den bedste spanske række. Daniel Wass var også med på bænken, og trods indskiftning i anden halvleg kunne han ikke forhindre Villareal i at vinde med 0-1.

Første halvleg blev en afvekslende affære, hvor Celta Vigo startede fornuftigt. Efter en halv time var gæsterne dog tæt på, da Soriano blev spillet fri. Trods en god position hamrede han dog bolden over mål, og værterne slap med skrækken. Det gjorde de dog ikke i sidste minut af første halvleg.

Mateo Musacchio satte hovedet på en bold, der blev forlænget til Roberto Soldado, der køligt omsatte og sikrede Villareal pauseføring på 0-1.

I anden halvleg forsøgte Celta Vigo at skubbe frem, men helt farlige blev man ikke mod de solide gæster. Andrew Hjulsager blev pillet ud efter en time, mens Daniel Wass kom ind kort efter. Han kunne ikke forhindre det truende nederlag, og trods pres til sidst tabte Celta hjemmekampen med 0-1.

Med sejren kravler Villareal op i top fem med 48 points, mens Celta Vigo er nummer 11 med 35 points.

Se også: Fokus på hver bevægelse: Sådan gik Bendtners debut

Se også: United-flop med vanvidsmål: Her scorer han fra midtercirklen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Selin
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen