Provokerer i ny video - underskriver Chelsea-stjerne sin egen dødsdom?

Diego Costas Instagram-live afslørede hans kærlighed til Atlético Madrid

Diego Costa: Conte har sendt en tekstbesked omkring min skæbne i Chelsea. (TV3 Sport)

Ønsket om at komme 'hjem' til Atlético Madrid er efter sigende stort hos Diego Costa.

Og skulle der sidde nogle fodboldfans og tvivle på dette, så kan de rette fokus mod hans Instagram-profil, som han søndag brugte som platform til at signalere sin kærlighed til den spanske storklub.

Han er for tiden i fødelandet Brasilien for at feriere, hvilket søndag afstedkom en fest.

Costa filmede live på Instagram og sluttede med at vende kameraet mod sig selv, så alle kunne se, at han var iført en Atlético-trøje.

Det fik blandt andre landsmanden og klubkammeraten Francesc Fábregas til at reagere med en grinende emoji, hvortil Costa svarede: 'Giv Conte et kram'.

Costa i overordentligt godt humør. Privatfoto
Costa i overordentligt godt humør. Privatfoto

Muligvis god lir internt i truppen, hvor Conte har givet 28-årige Costa fri til at holde ferie, mens resten af truppen tager på træningslejr i Kina.

Men det kunne sandelig også være en sidste krampetrækning fra angriberen, der fik sit helt store gennembrud i netop Atlético Madrid i 2013-2014-sæsonen, hvor han for alvor bød Messi og Ronaldo op til dans som topscorer i La Primera División.

Han har også scoret mål i Chelsea siden skiftet i sommeren 2014. Men Costa er i lige så høj grad blevet kendt for sine kontroversielle aktioner i den blå trøje. Og forholdet til manager Antonio Conte er angiveligt tæt på nulpunktet.

Det bliver dog ikke Atlético, der render med hans kvaliteter som målscorer de næste seks måneder, da Champions League-finalisterne fra '14 og '16 er ramt af en transfer-embargo indtil nytår.

Derfor er det interessant at se, hvad den nære fremtid bringer for angriberen.

Se Costa hygge sig i sin trøje herunder

Ulrik Balling hænger skrigende i luften efter et spark af Viborgs Carsten Dethlefsen. Viborg-spillerne huskes som en af de hårdeste hunde i Superligaens historie. Foto: Viggo Landau Ekstra Bladet+ Superligaens hårdeste hunde: Her er de i dag

Foto: AP Ekstra Bladet+ Premier League: Hvem står bedst inden næste sæson

Diego Costa 'driller' lille dreng under mesterskabs-fejringen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen