Spansk domstol gennemgår Messis skattesnyderi igen

Fem dommere er torsdag begyndt at se på FC Barcelona-stjernen Lionel Messis appelsag om skattesnyd i Spanien

Foto: AP
Foto: AP

Fodboldstjernen Lionel Messi blev sidste år idømt 21 måneders fængsel i en sag om skattesnyd.

FC Barcelona-spilleren valgte dengang at appellere afgørelsen.

Torsdag er fem dommere gået i gang at gennemgå sagens akter endnu en gang. En talsmand for den spanske domstol oplyser, at gennemgangen kan tage flere dage.

Messi og hans far, Jorge Horacio Messi, blev i juli sidste år fundet skyldige i at føre penge uden om det spanske skattevæsen til selskaber i Belize, Storbritannien, Schweiz og Uruguay.

Dermed gik den spanske stat glip af mere end 30 millioner kroner i årene fra 2007 til 2009.

Messi fastholdt under retssagen, at han ikke kendte til, hvordan hans pengesager blev administreret. Den opgave havde han betroet sin far.

Domstolen mente dog ikke, at det friholdt Barcelona-stjernen for et ansvar.

Messi og faren blev ud over fængselsstraffen pålagt at betale millionbøder.

Uanset set hvordan appelsagen ender, forventes det ikke, at Lionel Messi kommer bag spanske tremmer.

I Spanien gøres fængselsdomme på mindre end 24 måneder automatisk betingede, når der er tale om et førstegangstilfælde.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen