Succesfuld træner om Zidane-ansættelse: Sindssygt!

Den tidligere Bayern München-træner Ottmar Hitzfeld kritiserer Real Madrid for at overlade ansvaret til en urutineret Zinedine Zidane

Hitzfeld er ikke imponeret over Real Madrids ansættelse af Zidane. (Foto: AP)
Hitzfeld er ikke imponeret over Real Madrids ansættelse af Zidane. (Foto: AP)

Real Madrid har endnu engang skiftet træner under præsident Florentino Perez.

Zinedine Zidane blev mandag aften præsenteret som afløser for den fyrede Rafael Benítez, der kun fik seks måneder på posten. Benítez var i modvind fra første dag blandt pressen og fansene, og derfor var det ikke den store overraskelse, at den tidligere Liverpool-manager fik sparket.

Ansættelsen af Zidane har skabt glæde hos de fleste Real Madrid-fans - en tidligere storspiller i den spanske hovedstad, der kender klubben ud og ind.

Se også: Slagter Zidane: Du ødelagde din vidunderdreng

Men det er ikke alle, der klapper i hænderne over Florentino Perez' nye projekt. Den tidligere Dortmund- og Bayern-træner Ottmar Hitzfeld, der vandt Champions League med begge klubber, mener, at ansættelsen af Zidane er sindssyg.

- Det er skørt - sindssygt. Jeg er meget skeptisk. Det er Florentino Perez' forsøg på at berolige alle og få styr på situationen. Nu har fansene deres idol på stadion igen, og det vil give holdet et boost - der er der ingen tvivl om. Vi må se, hvordan det går, men presset er enormt, siger han til den schweiziske avis, Blick.

- Zidane har ikke bevist noget som helst som træner, og nu skal han holde styr på de største stjerner i verden. Han lever på sit store navn som spiller. Madrid er som en Ferrari. Hvis det skal fungere, skal alt passe sammen til den mindste detalje. Det er en utrolig svær opgave, siger Hitzfeld.

Velkommen i rampelyset, Kong Zizou. Nu bliver den sky mand nødt til at konfrontere omverdenen (Foto: AP) EKSTRA Zidanes 'selvmordsmission': Skal stå i spidsen for galehus

Schweizeren sammenligner Zidanes ansættelse i Real Madrid med Jürgen Klinsmanns i Bayern München.

- Eksperimentet med Klinsmann gik jo helt galt. En klub som Bayern vil for eksempel aldrig gentage den fejl ved at ansætte en træner uden stor erfaring, udtaler Hitzfeld.

Zidane har skrevet kontrakt med Real Madrid indtil 2018.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
EKSTRA anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen