Spansk fodbold

TV: Vidundermål stoppede Zidanes stime

Cheftræner Zinedine Zidanes stime af sejre endte søndag, da Real Madrid spillede 1-1 mod Real Betis

24. jan 20:30 Real Betis - Real Madrid

Primera DivisionStadion: Benito Villamarin, Spanien Dommer: Juan Martinez Munuera
Real Betis
1
1
Slut
Real Madrid
TV: Cejudo med et KANON-mål mod Real Madrid!
1/2
Næste »

Det blev til et skuffende 1-1-resultat for Real Madrid, da kongeklubben søndag aften var på besøg hos Real Betis på Estadio Benito Villamarín i Primera Division.

Dermed halter den spanske hovedstadsklub fire point efter sine to rivaler i toppen, FC Barcelona og Atlético Madrid, der begge har 48 point som nummer et og to i ligaen.

Samtidig har Real Madrids nye cheftræner, Zinedine Zidane, ikke længere kun sejre under bæltet, siden han tidligere i januar overtog styringen fra Rafael Benitez.

Spain Soccer La Liga Spansk fodbold - 23. jan. 2016 Messi reddede Barca med akrobatisk perlemål

Det var hjemmeholdet, der kom bedst fra start og bragte sig i front allerede efter seks minutter. Efter lidt tilfældigheder faldt en høj bold ned foran Álvaro Cejudo, der bragede til bolden med det samme og sendte den ind bag Madrid-keeper Keylor Navas.

Et fantastisk flugtermål af midtbanespilleren og en drømmestart for de undertippede værter. Og i lang tid så det faktisk ud til, at Betis kunne levere sensationen.

Real Madrid havde i store dele af kampen svært ved at komme til de helt store chancer mod hjemmeholdet, der gjorde det fortrinligt mod Zinedine Zidanes stjerner.

Spain Soccer La Liga Spansk fodbold - 24. jan. 2016 Krohn-Dehli og co. holder tophold fra mål trods undertal

Efter 71 minutters spil gik det dog galt, da Real Madrids James Rodríguez blev spillet fri i dybden. Colombianeren lagde bolden videre til angriber Karim Benzema, der nemt kunne lægge bolden ind i et tomt mål og udligne til 1-1.

Efter alt at dømme burde målet dog aldrig være blevet anerkendt, da James Rodríguez befandt sig i offsideposition, da han blev spillet fri i Betis-feltet.

Spain Soccer Champions League Spansk fodbold - 22. jan. 2016 Nul mål i 18 kampe: Agent lover ham verdens bedste løn

Efter udligningen lagde Real Madrid yderligere pres på hjemmeholdet, men der blev ikke scoret yderligere i opgøret. Betis kan dermed glæde sig over et vigtigt point i klubbens kamp for at komme væk fra nedrykningsstregen.

Det ene point betyder, at Betis nu har fire point ned til Las Palmas under stregen.

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport

Seneste i Spansk fodbold

Hent flere
Tipsbladet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Benjamin Krogh
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen