Leon Andreasen træner efter syv måneders skadepause igen med i bundesliga-klubben Hannover 96, skriver det tyske nyhedsbureau DPA.
Den 28-årige midtbanespiller med en fortid i AGF har på grund af problemer med lysken og skambenet ikke kunnet træne med holdkammeraterne, men nu skulle han altså være klar igen.
Generelt har Leon Andreasens ophold i Hannover været noget af en mareridt siden ankomsten i januar 2009.
Utallige skader har ødelagt danskerens tid i klubben, som han senest var i aktion for 4. april 2010, da Hannover mødte Hamburger SV.
I alt er det kun blevet til 18 kampe for Hannover 96.
Leon Andreasen har også repræsenteret Werder Bremen og Mainz 05 i Tyskland.
