Persondata politik

Bayern-træner: Kun Merkel har et hårdere job

Bayern München-træner Jupp Heynckes kan ikke nyde kampene, fordi kravet om succes er så højt

Fodbold Mest læste

Odds

Bookmaker
1
X
2
 

Med imponerende 10 sejre i de første 11 kampe har den tyske storklub Bayern München skabt sig et komfortabelt forspring i Bundesligaen, men alligevel kan træner Jupp Heynckes ikke tillade sig at slappe af.

Heynckes, der er i gang med sin tredje periode på Bayerns trænerbænk, mener således, at han har det næsthårdeste job i Tyskland, kun overgået af forbundskansler Angela Merkel.

- I Bayern München kræver man succes, der er hele tiden op- og nedture, og du skal konstant være lysvågen. I en topklub kan man ikke rigtigt nyde fodbolden længere, forklarer den 67-årige cheftræner i den tyske avis tz.

Læs også: Se også: Uklarhed om Bayern-træner

- Du kan ganske enkelt aldrig tage for givet, at du vil lykkes, siger Jupp Heynckes, der med Bayern måtte nøjes med andenpladsen i Bundesligaen i sidste sæson, hvilket i sig selv var lidt af en fiasko.

Hans første periode som træner for den sydtyske gigant fra 1987 til 1991 gav to mesterskaber, men han endte alligevel med at blive sparket ud efter en mindre god periode.

Lørdag eftermiddag skal hans mandskab fortsætte jagten på den forventede mesterskabstitel, når holdet besøger Nürnberg i det klassiske sydtyske derby.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik