Tjek lige ovenstående TV-klip rigtig godt ud. For det er simpelthen et
regulært gudemål, som de tyske mestre fra Dortmund disker op med i
gårsdagens Bundesliga-kamp mod Dusseldorf.
Fem mand er med i det fantastiske opspil, hvor de involverede på bare ti berøringer - fra bolden bliver afleveret fra første mand - er med til at skabe et helt vidunderligt pragtmål.
Det gør bestemt ikke målet mindre godt, at adskillige afleveringer bliver foretaget med førsteberøringen.
Se målet i toppen af artiklen
Sådan en klassescoring fortjener simpelthen opmærksomhed, og der er da heller ikke noget at sige til, at Jakub Blaszczykowski er mere end tilfreds med den helflugter, som han sender uimodtageligt i kassen.
I sidste ende hjalp scoringen dog ikke de gule til sejr. Dortmund måtte nemlig nøjes med et skuffende 1-1-resultat mod Düsseldorf.
